Tiedonantoja - Meddelanden
Sprogligt set er Romanowitz et patronymikon: Romans søn og i moderne russisk er dette den almindelige måde at udtrykke dette forhold på. Men i 1500- og 1600-tallet var det sjældent og brugtes mest indenfor fyrste- og tsardynastiet. Mig bekendt har formen aldrig i 1500- og 1600-tallet givet anledning til dannelsen af et slægtsnavn. Det patronymikon der vanligtvis anvendtes inden for adelen og andre slægter var derimod dannet ved til faderens fornavn at føje et possesivsuffiks og så tilføje »syn» (søn). I tilfældet Hans Romanowitz skulle formen således være: Ivan Roman-ov syn. Denne form for patronymikon gav ofte anledning til dannelsen af et slægtsnavn, især hvis barnebarnsgenerationen anvendte det: Ivan Ivanov syn Romanov. Navnene Aminoff, Clementeoff er begge af den type og det er sandsynligvis også Pereswetoff, Baranoff og Rubzoff, idet Baran og Rubec dog ikke er kalde- men tilnavne, men dog først er blevet slægtsnavne via et Baranov syn, etc.
En anden årsag til ikke at gå nærmere ind på Romanowitzslægten var for mig, at uden et egentlig russisk slægtsnavn var det umuligt at identificere slægten i det russiske kildemateriale.
Imidlertid peger Romanowitz (-wicz) som slægtsnavn snarere mod Polen, og i betragtning af den Livlandske krigs omskifteligheder og de svensk-polske dynastiske forbindelser er det jo ikke utænkeligt at en polsk adelsmand skulle være havnet i svensk Livland. Det er heller ikke usandsynligt, at slægten i hvert fald i begyndelsen først og fremmest skulle have søgt ægteskabelige forbindelser med andre slaviske slægter frem for svenske og tyske.
© Tekijät ja Suomen Sukututkimusseura - Författarna och Genealogiska Samfundet i Finland
Systematisk förteckning | 1987 års register | Årgångsregister